Knogleskør morgenmad
Jeg er knogleskør - ret meget endda, men har fravalgt medicin. Ikke at andre skal gøre det også - for det er jo mit valg. Istedet har jeg investeret i Osteroposeforeningens lille kogebog. Den er billig, nemme og lækre opskrifter på mad, der genererer kalk til de skøre knogler. Jeg ved godt, jeg ikke kan opbygge mine knogler igen - men hvis jeg blot kan holde afkalkningen i ave, så er jeg glad. Kan ihvertfald varmt anbefale Osteroposeforeningens lille kogebog "Lette retter til stærke knogler".
Dette her er så min knogleskøre morgenmad: Havregrød kogt på vand (endelig kog på vand, og ikke på mælk), lidt salt, strøsukker (kan jeg altså ikke undvære) og så lige toppes med bløde lækre stenfri dadler skåret i små stykker. Dadler er nemlig også godt for knoglerne. Mandler forøvrigt også - og de smager også godt på havregrød. Hertil tager jeg et stort glas vand - det er nu mere for at sørge for, at jeg minimum drikker 1 liter vand om dagen. Dette glas rummer 1/4 liter, så jeg skal blot sørge for at drikke 4 glas vand om dagen for at nå mit mål om bevidst at drikke 1 liter vand i løbet af dagen. Så kommer alt det løse jo så oveni. Starter altid dagen med 1 glas vand.Jeg er helt holdt op med at drikke mælk, og det skete faktisk helt af sig selv. Har også læst, at voksne slet ikke behøver mælk, så den har jeg skippet for mange år siden. Nu spiser jeg efter "Lette retter til stærke knogler", og det har jeg faktisk gjort lige siden jeg - for nok snart 10 år siden - fik konstateret knogleskørhed.
Ja - det var så lige en "lille sang" om knogleskør morgenmad og Osteroposeforeningens skønne lille kogebog "Lette retter til stærke knogler". Da jeg jo ikke er kødspiser, så erstatter jeg blot kødet med bønner eller anden proteinrig grønsag eller fisk. Men jeg laver retterne efter opskriften - for manden er jo kødspiser. Smiley
Seneste kommentarer
Hej Claus og børn. Jamen altså - selv tak. Glad for at kunne hjælpe, og glad for at jeg opdagede Jer inde i hækken og "reddede" Jer. Tak for den fine hilsen. Hilsen Ester
Hej Ester.
Hermed et stort tak som næste gang vi kommer på Avernakø bliver til en buket til dig. Stor buket. Du samlede os op, på dæmningen, fælt tordenvejr. Et par måneder siden. TAK. Kh Claus+børn
Hej Kirsten. Jeg har skrevet til dig privat vedr. opskrift på babyfutter. Håber du modtager email. Ellers skriv endelig igen. Hilsen Ester Longsted/Made by Farmor
Hej, jeg kan ikke finde opskriften påmde søde babyfutter, kan du hjælpe mig. Mange hilsner Kirsten.