Gammeldags sigtebrød

Ikke mange unge kender et sigtebrød - og det er ikke hos ret mange bagere, det kan købes mere, så her får du lige opskriften på et mega lækkert sigtebrød.

1 kg. sigtemel
1 æggehvide
50 gr. gær
2 tsk. salt
50 gram smør
6 dl. kærnemælk
2 spsk. honning

Lun kærnemælken op og rør gær og smør ud i den lune kærnemælk. Kom resten af ingredienserne i og ælt godt. Dejen skal være lidt lind. Sæt dejen til hævning med et klæde over i 30 min. Ælt igen og del dejen i 2 brød, som skal kunne ligge i en bradepande på ca. 25 x 30 cm. Beklæd bradepanden med bagepapir, og læg de 2 brød ved siden af hinanden heri. Prik med en gaffel (ved egentlig ikke hvorfor brødet skal prikkes med en gaffel - men det blev altid gjort i mit barndomshjem - smiley). Pensl brødene med kold kaffe. Stil brødene til hævning igen i 30 min. Stil bradepanden med brødene på risten i ovnen - lidt længere ned end midt i ovnen.
Bages ved 200 grader over-/undervarme i 40 min. Brødene skilles nemt ad med en skarp kniv efter bagning.
Sigtebrød smager altså himmelsk, og så holder brødene sig faktisk friske i 3-4 dage, da der jo slet ikke er vand i.
Mine brød her er bagt af økologisk sigtemel og økologisk kærnemælk - men det er jo op til een selv. Smiley.

Kommentarer

14.10.2020 16:48

Carl erik

Er ret nemt at lave røremaskinen kom på arbejde