Sunde hjemmelavede ispinde til børn og voksne
Her får du opskriften på sunde ispinde.
Denne er kun "næsten sund", da der kommet skumfiduser i - men de kan jo bare udelades - og så har du altså en rigtig sund is.
Du skal bruge gode isforme.
Ufiltreret økologisk æblemost
En fryser
Tålmodighed indtil isene er frosne.
Jeg lod børnebørnene selv vælge, hvad de ville have i deres is. Her er det med skumfiduser - men vi lavede også nogle med guf i bunden af formen (bunden af formen bliver jo til toppen af den færdige is). Nogle blev lavet med reven chokolade i. Det er kun fantasien, der sætter grænser, hvis man gerne vil have lidt sjov puttet i. Dem med skumfiduser
blev et hit. Skumfiduserne fryser ikke - de bliver ikke hårde.
Hæld æblemosten op i formene - ca. 2/3 op. Put nu lidt fintskårne skumfiduser i. Luk formen og sæt i fryser. Efter nogle timer er der sunde is til børnene, og de bliver ikke vandige - altså du kan ikke suge smagen ud, for til sidst at ende med en total smagsløs is. Dette fordi her er brugt ufiltreret æblemost, som er helt og aldeles uden vand. De smager så godt, og ungerne må spise alle dem de vil, for bortset fra skumfiduserne, er det en meget sund is med kraftig smag. Ungerne elskede at lave dem og de elskede så sandelig også at spise dem. Mine isforme har en slags lille sugerør monteret i bunden. Det er alletiders idé. Det af isen der når at smelte forbliver i "skålen", som så kan drikkes ved hjælp af det lille sugerør. Dejligt og sjovt at eksperimenterer med at lave sine egne is. Dette var stor-favoritten.
Du kan lave isen af lige hvad du lyster - men sørg for, at det er ikke-vandholdig produkt du laver isen af. Alt hvad der indeholder vand, vil du kunne suge al smagen ud af, for til sidst at ende med nærmest ren frosset vand uden smag, og så bliver det jo en kedelig is. God fornøjelse!
Seneste kommentarer
Hej Claus og børn. Jamen altså - selv tak. Glad for at kunne hjælpe, og glad for at jeg opdagede Jer inde i hækken og "reddede" Jer. Tak for den fine hilsen. Hilsen Ester
Hej Ester.
Hermed et stort tak som næste gang vi kommer på Avernakø bliver til en buket til dig. Stor buket. Du samlede os op, på dæmningen, fælt tordenvejr. Et par måneder siden. TAK. Kh Claus+børn
Hej Kirsten. Jeg har skrevet til dig privat vedr. opskrift på babyfutter. Håber du modtager email. Ellers skriv endelig igen. Hilsen Ester Longsted/Made by Farmor
Hej, jeg kan ikke finde opskriften påmde søde babyfutter, kan du hjælpe mig. Mange hilsner Kirsten.