Lammekølle i fad

Lammekølle smager skønt og er slet ikke så indviklet at lave. Jeg har lavet min egen opskrift - den er nem, og kræver ikke de helt vilde kulinariske færdigheder (hvilke jeg heller ikke selv besidder) Smileyyy. Her får du min opskrift:

l lammekølle
6 fed hvidløg (eller mindre - eller kan helt udelades)
3 porrer skåret i skiver - brug også den grønne top (vitaminrig)
8 store rå skrællede kartofler
4 store løg skåret i kvarte
1 stort krus hvidvin
8 gulerødder
Salt
Peber
Løvstikke urtesalt (Jeg laver den selv, så du får opskriften på den til foråret - men ellers brug hel løvstik).
Basilikum (her elsker vi basilikum)
Rosmarin
1 kop chia-frø (kan udelades. Jeg bruger Chia-frø i næsten alt, da det er så sundt)
1/2 tsk. tørret og knust muskatnød (kan købes færdig-knust)
Basilikum med rund hånd (spar ikke på det)
Ellers brug urter og krydderier som DU kan lide.
4 stk. grøntsagsboullion for kraftens skyld - kan udelades
l/2 liter madfløde (kan udelades - men nøj hvor det lige løfter hele retten.

Først skærer jeg de 8 fed hvidløg i kvarte, som jeg stikker ned i lammekøllen jævnt fordelt over det hele. Du kan også bare putte dem hele ned i væden.
Læg lammekøllen i fadet og derefter snittede/skiveskårede
porrer, gulerødder og de skiveskårede rå kartofler ned i et ovnfast dybt fad med låg. Læg nu løgene ned. Her kan du så også lægge de hele hvidløg, hvis du ikke vil have dem stukket ind i lammekøllen).
Drys nu med rund hånd krydderierne hen over det hele. Hæld hvidvin/evt. madfløde i + så meget vand, at det dækker mest muligt. Husk, hvis du vil have 4 terninger grøntsagsbouillon i, er det nu. Læg låg på fadet og tilbered i forvarmet ovn. Fadet stilles på nederste rille på risten og temperaturen er 175 grader med både over/under varme. Lad den passe sig selv i ca. 2 timer, og vupti - der er lækker aftensmad. Væden er tynd "sovs", og jeg serverer med mit hjemmebagte rugbrød og Myntegelé - men det er helt op til dig. Du kan også hælde noget af væden op i en gryde, og så lave den skønneste flødesovs. Eller du kan vælge at bruge madfløde og udelade både vin og vand - så har du efter ca. 2 timer både lavet lammekølle, grøntsager og flødestuvede kartofler i een arbejdsgang Hvis du vælger det, skal du efter 1½ time i ovnen jævnligt holde øje med retten. Du kan også vælge at bruge fuldfed fløde.

Min lammekølle var frossen, da jeg skulle tilberede den (UPS, havde helt glemt at tage den op af fryseren), så jeg kunne ikke stikke hvidløg i den. Derfor ser du ingen hvidløg - dem dumpede jeg ned til de andre grøntsager. Da den var frossen, fik den lige 3 timer ved 175 grader - men ellers, når den er optøet, er det nok med 2 timer.

Lammekølle smager godt, og er meget fedtfattigt. Ud af denne lammekølle, havde vi mad i 3 dage + til pålæg. Jeg puttede den bare i væden igen, og kunne så atter varme den op i ovnen - i min ovnfaste glasskål med låg (husk endelig låg på - ellers tørrer det ud under opvarmningen). På 3.-dagen måtte jeg kun lige koge nogle kartofler ekstra - ellers var her til 3 dages varm mad, og det smager pragtfuldt. Nogle synes, at lammekød smager af uld - men det er altså IKKE tilfældet med vores lammekølle, som - og nu gør jeg lige lidt reklame igen - er fra Avernakø Lam. Deres får lever hele deres liv ved havet, og kloge hoveder siger, at det kan smages. Check deres hjemmeside ud (www.avernako-lam.dk). Mener også deres lammekød forhandles i specielbutikker andre steder - men det vil fremgå af deres hjemmeside. Personligt kan jeg godt lide at vide, hvilke forhold dyrene har levet under, og hos Avernakø Lam ved jeg, at de har levet det gode, frie liv. Jeg hilser jo på dem, på mine daglige gåture, så jeg kan med god samvittighed nyde mit måltid produceret her. Runder I Avernakø, er deres gårdbutik absolut et besøg værd. Så mangler jeg vist bare at side: Held og lykke med at lave lammekølle og Velbekomme!