Hjemmelavet tandpasta

Jeg har begyndende parandentose - heldigvis kun på begynderstadiet - men nok til at jeg vidste, der måtte gøres noget, og helst udenom tandlægen, da jeg lider helt vildt af tandlægeskræk. Fandt helt tilfældigt en artikel i en avis, hvor overskriften ca. lød sådan her: ADVARSEL - Eksperter advarer mod ny trend - at lave sin egen tandpasta. Jeg blev nysgerrig og læste artiklen som selvfølgelig kun indeholdt negativ omtale, og den ene advarsel efter den anden mod at fremstille sin egen tandpasta. Selvfølgelig udtalt af en ekspert!!!. Artiklen sluttede heldigvis med opskriften på denne tandpasta - som man absolut IKKE skulle lave. Det blev mit held. Kære ekspert - dine advarsler holder ikke vand i min verden. Denne tandpasta er simpelthen det bedste, der kunne ske for mine tænder. Den er helt UDEN plastikkugler, som den industrielle fremstillede indeholder, der er INTET kemi aller andet hokus pokus i den hjemmelavede. Den er fremstillet af rene, økologiske naturprodukter - og her er slibemidlet IKKE plastik-kugler, men himalaya-krystal salt. Denne opskrift vakte min interesse, og jeg fandt på nettet en rigtig god omtale - og selvfølgelig også opskriften igen - samt udtalelser fra brugere af tandpastaen. Det er altså interessant det her. Gør dig den ulejlighed, at læse mere på www.susygrundahl.dk. Her får du opskriften - og det er absolut ikke een, jeg selv har fundet på. Den bliver anbefalet rigtig mange steder, og den får hermed også mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Her kommer opskriften:
4 spsk. økologisk, koldpresset jomfru kokosolie (den med smag, da den smagsneutrale er behandlet, for at trække smagen ud af olien).

1 tsk. natron (endelig IKKE bagepulver, da det indeholder syre)
1 tsk. økologisk himalay krystalsalt - fin-kornet (dette er slibemidlet).
20 dråber æterisk pebermynteolie
1 lille pose ActiGreenTe (hvis du ønsker et naturligt indhold af flour).

Disse ingredienser rører du godt sammen, og putter i rengjort glas - ét til hver af husets beboere. Husk at sætte etiket på, og husk at checke etiketten inden du bruger din tandpasta. Det glemte jeg en dag. Jeg laver nemlig også min helt egen effektive deodorant, og farve/konsistens ligner til forveksling denne tandpasta. Selvom jeg har sat etiketter på alt mit hjemmelavede salve, deodorant og tandpasta, kom jeg alligevel til at tage fejl af bøtterne. Undrede mig over, at min deodorant pludselig var blevet grynet, og opdagede så, at det var tandpasta jeg stod og smurte under armene - her havde jeg haft alle bøtter i brug, og var kommet til at bytte om på lågene, da jeg havde kommet det hele i ens bøtter. Den viste tandpasta her, er til min mand, og den er med patentlåg, så det vil ikke ske for ham. Men jeg fik mig et godt grin over at jeg hele dagen havde gået rundt med tandpasta som deodorant. Smiley. Så et godt råd er, at hvis du selv vil prøve dig udi i disse lækre salver, tandpasta og deodorant, så er det en god idé at bruge låg med patentlukning, så lågene ikke bliver byttet rundt på bøtterne - eller også at bruge forskellige glas, så du tydeligt kan se forskel. Det har jeg ihvertfald lært.

Når du bruger af din tandpasta, så tag en te-ske med, hver gang du skal børste tænder. Det er mere hygiejnisk, end bare at dybbe tandbørsten ned i tandpastaen. Det kræver måske lidt mere, med at få brudt gamle vaner, når du har din hjemmelavede, sunde tandpasta i en bøtte - men det er arbejdet værd. Mine tænder har det så godt nu. Ingen isninger, belægninger bag på tænderne forsvinder mere og mere dag for dag og tænderne er dejligt glatte.
Jeg kan på det kraftigste anbefale denne tandpasta. Den er ikke billig at lave, da det er gode, naturlige og økologiske råvarer den er rørt af - men den er alle pengene værd. Din hjemmelavede tandpasta skal opbevares køligt og mørkt. På meget varme dage, stiller jeg min i køleskabet, da den kan gå fra fast konsistens til flydende på no time. Kokosolie har et meget lavt smeltepunkt - omkring 25 grader, og tandpastaen er der ingen stabilisator tilsat (modsat salven, som jo er tilsat økologisk bivoks som stabilisator). Tandpastaen bliver meget hård i konsistensen, når den står på køl - men tag hvad du skal bruge med en ske, og den får hurtigt sin gode konsistens igen, når du bruger den - netop fordi smeltepunktet er så lavt.

Jeg bruger også mundskyl af kokosolie.
Her skal du hver morgen - efter du har børstet tænder - tage en stor skefuld ren økologisk jomfru-kokosolie (husk igen - den kokosolie med smag). Put det i munden - tyg på det og pres det gennem tænderne - få det helt ud i mundhulen (ikke gurgle). Gør dette i 1-2 minuter. Det skulle rense blod og lever. Så er det bare at bruge tandtråd - og så får du over tid, det flotteste smil, med de reneste tænder.
Jeg har nu brugt denne tandpasta og mundskyl i 2 måneder, og kommer aldrig til at bruge andet.
Igen - Læs meget mere på www.susygrundahl.dk.
Alle ingredienser kan købes i velassorteret helsekost.
Rigtig god fornøjelse med at fremstille din egen tandpasta.
OBS: Du må ikke gøre din tandbørste våd - ja der må faktisk slet ikke komme vand på - kun denne skønne tandpasta.
Jeg skyller ikke munden i vand efter tandbørstning - men du kan gøre det, hvis du ikke kan holde smagen af kokosolie ud, efter tandbørstning. Der går altså ikke mange minutter - så er kokosolie-smagen væk i munden.

OBS: Da kokosolie nærmest lever sit eget liv med et smeltepunkt på kun 25 grader, så er det vigtigt, at du opbevarer tandpastaen/kokosolien udenfor direkte sol, ikke for varmt og helst i et skab på badeværelset, hvor det ikke er udsat for lys. Stiller du din tandpasta i køleskabet, bliver den mega hård, så det vil jeg kun anbefale, at du gør, hvis den er blevet flydende for dig p.g.a. varme. En tur i køleskab på 1 times tid, og så ud igen - så stabiliserer den sig. Når vi er på camping, bliver der - på en varm sommerdag - simpelthen for varmt i campingvognen, så her opbevarer vi altid tandpastaen/kokosolie i køleskabet.
OBS: Når du børster tænder i denne tandpasta, gælder lidt andre regler, end for al anden tandpasta.
1. Brug aldrig vand på din tandbørste
2. Børst IKKE efter med kun vand på tandbørsten, da tænderne har godt af olien, som bliver siddende på tænderne efter børstningen.
3. Skyl ALDRIG kokosolie ud i håndvasken. Der dannes hurtigt en prop, som næsten er umulig at få hul på igen = din vask stopper til. Igen p.g.a. kokosoliens lave smeltepunkt - det størkner simpelthen på vej ud i kloaksystemet. Læg istedet toiletpapir i din håndvask, som så kan opsamle rester af tandpastaen fra tandbørstningen. Efter tandbørstningen samles papiret og smides i affaldsspand. Her taler jeg altså af bitter erfaring m.h.t. tilstoppet afgangsrør fra håndvask ud til brønd.

Nu har jeg i ca. et halvt år udelukkende brugt denne hjemmelavede tandpasta, og konklusionen for mit vedkommende er at stort set alle mine kaffe-/te-belægninger på bagsiden af tænderne er væk. Jeg vil tro, at om yderligere et halvt års brug, så er mine tænder helt fri for disse belægninger. Mine tænder er blevet meget glatte og jeg kan virkelig se en farveforskel til det absolut bedre. Jeg kunne ikke drømme om at bruge anden tandpaste end min egen hjemmelavede. Er på alle måder overrasket over resultatet.

Kommentarer

06.01.2020 17:32

Adam

Meget fin gennemgang. Jeg sætter mig for at prøve fra imorgen. Har lige fået konstateret begyndende paradentose, og nettet peger mod kokosolie. Din opskrift ser god ud. Jeg takker.
Vender tilbage

06.01.2020 23:01

Ester Longsted/Made by Farmor

Hej Adam. Udover min hj.lavede tandpasta skyller jeg munden ( i ca. 5 min) i en skefuld kokosolie hver morgen. Ingen parandentose mere hos mig. Held og lykke. Hilsen Ester Longsted