Protein-Goodies

Her får du lige opskriften på en sund sag til den søde tand. Det er eneste gode sager der er i. De koster ret meget at lave, men du kan altså også kun spise een - så er den søde tand mæt resten af dagen. Jeg laver dem kun af økologiske råvarer - men det er jo op til een selv. Men liige kokosolien - her må du ikke spare. Køb den økologisk, koldpresset og endelig IKKE smagsneutral. Prøv at google kokosolie - den er vanvittig sund, og så kan du også smøre din hud ind i den.

Her får du opskriften:
Start med at sætte en spsk hampefrø i blød i lidt vand.
1 spsk. Hampefrø
1 spsk. Chiafrø
2 spsk. med top god økologisk rå-lakridspulver
100 gr. hakkede mandler (gerne med skræl) Husk at gemme nogle hele mandler, til at toppe dine Protein Goodies med.
100 gr. hakkede hasselnødder (også med skræl)
250 gr. Dadler
250 gr. Figner
100 gr. Kokosolie (endelig den med naturlig smag - fås nemlig
også smagsneutral).
85% mørk chokolade (til at toppe med)
Tranebær efter behag.

Dadler og figner moses til en ensartet masse.
Nu tilsættes Rå-lakrids pulveret. Her må du smage dig frem til, hvor meget du vil have i. Jeg elsker lakrids, så jeg kommer 2 spsk. i til denne portion. Pas på du ikke kommer for meget i, for så overtager lakrids-smagen helt. Hæld nu vandet fra dine Hampefrø og put dem i også sammen med Chiafrø. Nu skal du røre kokosolien i. Den er IKKE flydende - men mere i konsistens som fedt, så der skal arbejdes lidt (jeg bruger min røremaskine, som skal køre en godt stykke tid, for at udrøre kokosolien).
Nu tilsættes resten af ingridienserne og der røres godt. Er konsistensen for blød/våd tilsættes flere nødder/mandler. Er den for hård/fast tilsættes lidt mere kokosolie. Når ALT er rørt godt sammen, former du til passende kugler (ikke for store - de mætter helt vildt), og kommer dem op i muffinsforme.Så smelter du den 85% gode mørke chokolade (den er sund). Nu overhældes med rund hånd protein-kuglerne med den smeltede chokolade og toppes med en hel mandel. Når de er tørre,flyttes de over i rene muffinsforme fri for chokoladedryp, hvis det skal være rigtig fint. Så er du færdig. Dine protein-goodies kan holde sig på køl meget længe, pakket i lufttætte beholdere. De smager skøøønt og så er de mega sunde.
Velbekomme.
OBS: Jeg er knogleskør - og med dadler, figner, mandler og nødder bonnes der ret meget godt ind til knoglerne. Jeg har fravalgt medicinsk behandling af min knogleskørhed, for i stedet at indtage gode, naturlige kalkholdige fødevarer. Udover ovennævnte er ALLE grønne grøntsager fyldt med gode sager til knoglerne. Jeg kan varmt anbefale osteoporose-foreningens lille kogebog "Lette retter til stærke knogler".
Drikker forøvrigt heller ikke mælk mere - laver istedet min egen mandelmælk. Nå - men alt dette var lige et lille sidespring udi knogleskørhed og kost. Smiley