Mums fra mit køkken - Trylledej
Så har børnebørnene lavet fine gaver til far´s runde fødselsdag. Dette skønne par fik jeg - efter hårde forhandlinger - overtalt børnene til IKKE at male. De er da så søde i dej-farve.
Opskrift på trylledej:
l,5 dl. vand
3 dl. mel
1 dl. fint salt.
Her er til en lille portion -
du får også lige opskriften, så der er til flere børn:
1/2 l. vand
1 hel pakke fint salt
1 kg. mel (eller så dejen bliver blank og smidig)
Husk endelig - dejen må IKKE spises!!!
Bages ved over-/undervarme ved 150 grader i 2 timer(måske lidt længere, det afhænger af tykkelsen). Det skal være hårdt, inden det tages ud af ovnen. Jeg har pladen på anden nedeste rille, for at det ikke skal blive for mørkt. Selvom der ikke er gær i, hæver det lidt - men det gør kun figurerne sjovere.
Efter afkøling kan males med akrylmaling. Tilsidst bindes snor i (så husk at lave huller - vi har brugt et sugerør). Skal det hænge på væggen, kan der isættes en lille ståltråd øverst, som bages med i ovnen (køb endelig ikke bindetråd belagt med plastik).
Lige en reminder: Selv om trylledejen er bagt, kan den ikke tåle nogen form for fugt, så når de gemmes væk eller pakkes til gave, så hold dem endelig indendøre, og pak ikke i plastik (kondens) men hellere i en æske buffet op med papir fra køkkenrullen.
Har du fået lavet for meget trylledej, pakkes det i husholdningsfilm - derefter i frysepose, og kan nu holde sig en lille uge på køl. Tages ud i god tid før det skal bruges igen, da det bliver hårdt af at ligge på køl.
Mine børnebørn på 6 og 8 år har selv lavet disse ting - næsten uden hjælp. Jeg har blot vist dem mulighederne, og så har de ellers selv arbejdet med dejen.
Jeg bruger en gammel voksdug til spisebordet, når der males, og ellers sviner trylledejen slet ikke.
Rigtig god fornøjelse!
Anna
Hej
Jeg går med en idé om at lave glasbrikker af trylledej, med pote aftryk af min kat.
Det store spørgsmål er, kan de tåle varmen fra en kaffekop? Jeg kan simpelthen ikke finde et svar nogle steder.
Ester Longsted/Made by Farmor
Hej Oanh. Ja det er da faktisk. Der er ALT FOR MEGET SALT I. Men du har da ret i, at det hele er spiseligt - blot ikke her i rette mængder. Venlig hilsen Ester Longsted
Oanh
"Må ikke spises"
Er der en grund til at det ikke må spises. Ikke at jeg havde tænkt mig at gøre det. Men teoretisk set, så indeholder det da ikke farlig midler?