21-08-2019

Pitstop på Avernakø

Campingvognen er placeret med havudsigt, og dine nærmeste naboer er skønne får (hvis de da er sat på græs). Hvis øens fåreavler har sat fårene på græs hos os, ja så bestemmer du selv, om du vil tælle skibe eller får ved sengetid. Prøv også at sætte dig ud i en liggestol med et lunt tæppe omkring dig (tæpperne ligger i campingvognen) en sen aften med stjerneklar himmel. Det er helt vildt så mange stjerner her kan ses. Og hvis det er fuldmåne - så er alt oplyst på smukkeste vis.