12-05-2022

Boho armbånd

Boho armbånd - så fine og tynde, som jo så gør, at de er mega fede at bruge flere samlet på håndledet. Det er ikke specielt billigt at købe materialerne til fremstillingen af disse Boho-armbånd - men de er altså et fint tilbehør til at pifte et dress op med. Mine armbånd her er lavet med længde på 18 cm (inden der bindes knuder til lukning af special smykkeelastik). Efter knuderne er bundet og armbåndet strammet lidt op, så ender det med et mål på ca.16,5/17 cm (som passer de fleste) - hvor det så selvfølgelig kan udvides lidt yderligere (stram det endelig ikke så hårdt op, at det mister elasticiteten), hvilket kræves når det tages over hånden, som jo er bredere end håndledet. Disse Boho-armbånd har jeg syet smykkepude til. Puderne har målene 9 x 16 cm og er fyldt med blød pladevat, som lige er puffet lidt op. Husk at stoppe det ud i hjørnerne OG husk IKKE at stoppe pladevattet hårdt i puden - få det puffet lidt op, så puden er blødt fyldt ud med pladevattet, så den liiige får den her fine puderunding. Denne pude passer lige til mine Boho-armbånd. 4 stk. på hver pude - så skal de lige wrappes i cellofan, og så er de klar til at blive solgt i min lille stalddørsbutik, når den er klar til åbning. Prisen bliver for pude med 4 Boho-armbånd Kr. 80,00. Som jeg startede med at fortælle, så er det ikke helt billigt at fremstille dem, så prisen kan der ikke justeres på, og det svarer jo nærmest til en buket blomster i den ikke for dyre ende, så som værtindegave er det da en perfekt måde de "serveres" på. Det er SÅ fint med den petroleumsblå smykkepude, hvorpå armbåndene er sat, når de nu skal præsenteres med salg for øje (og det er disse jo). Jeg skal lige have syet en længere smykkepude til alle mine egne Boho-armbånd, for det er altså en eminent måde at opbevare herlighederne på. God fornøjelse med at fremstille dine egne Boho-armbånd, hvis jeg lige fik vækket din indre smykkedesigner. Smiley