20-07-2022

Diy parasolfod

Alle mine store markedsparasoller bruges i år til skyggefulde sidde-/liggepladser i haven - så jeg var lidt på den, med at skabe skygge ved hvileplas til trætte turister foran min lille stalddørs-butik ( altså til trætte turister på vej øen rundt, eller en bedre halvdel, som er træt af at frekventerer alle de små loppemarkeder/butikker, som Avernakø i sommerhalvåret er overstrøet med. Smiley). Løsningen er fundet: Min gamle parasol, som nok er 30 år gammel - fandt jeg frem fra gemmerne - men uden solid fod. Bilfælg påsvejset firkant-rør var som skabt til formålet. Den er tung og selvom røret er firkantet og parasolstokken er rund - ja så står den parasol nu glad og tilfreds og skaber skygge på varme sol-rige sommerdage. Fælget blev lige pyntet op med efeuranker. På sigt skal det bilfælg da sprøjtemales rød med hvide prikker, eller grøn med engblomster, eller blå med måger, eller gul som solen eller ...... ja, der er mange muligheder - men males skal den altså. Måske jeg bare skulle lade tullerne på 5 år og 6 år male den i liige de farver og motiver, de synes. De plejer jo at male glade malerier, så det projekt kan de helt sikkert klare til UG med kryds og slange. De vil helt sikkert elske projektet. Og det haster ikke - det skal bare gøres til sommeren 2023 - smiley.