09-07-2021

Min gamle smukke støbejerns-havelåge

Købte denne smuksak på nettet for mange år siden. Jeg var - og er - helt vild med den. Smukt håndværk med en masse finurlige detaljer. Nu fandt jeg den frem fra laden, hvor den har stået og puttet sig i mere end 10 år. Nu er det slut med retræten for havelågen. Den står nu struttende af fryd i min store zinkbalje blandt selvsået efeu. Jernlågen er monteret med 4 lange jernspyd (monteret med mit ynglings-byggemateriale: strips!!! Smiley). Monteringen er gjort næsten usynlig. Jernstængerne er simpelthen banket gennem efeu-beplantningen, gennem bunden på zinkbaljen og et godt stykke ned i jorden. Både foran og bagved jernlågen, er der lagt MEGET store sten, for at undgå den tipper (man ved jo aldrig). Stenene kan ikke ses, da de ligger gemt i beplantningen. Kun mega stor flot ravende sort sten ligger bagved - og DEN kan ses. Det ville virkelig være synd at gemme den væk i det grønne. 2 kongelige fugle har så bygget rede på lågen. Reden bygget af pilegrene og buskbom (og surret med strips - hvordan de ellers har båret sig af med det. Smiley). Lille velkomst-skilt af et stykke smukt drivtømmer-træ, Asie-glas ophængt på det gamle hængsel - og selvfølgelig fyldt med den fineste - nærmest fil-de-fer-agtige - lyskæde. Ja - det er så mit bud på en "blomsterkrukke". Man skal ikke vande, der er INTET der visner, og selv til jul vil den være smuk med grankrans på. Hele baduljen står og gør sig til udenfor min lille standdørs-butik, og når det bliver liiiidt mørkt, så tænder jeg den lille batteri-kæde i asie-glasset. Jeg har over de sidste 10 år måttet høre meget for den smukke støbejernslåge: "Hvad vil du med det gamle lort", "hvor meget har du givet for den ????!!!", "jeg smider den altså snart ud", "hold k... - du samler til bunke, du bruger det jo ikke". JO -JEG GØR!!!!. LIGE PLUDSELIG FÅR JEG BRUG FOR DEN!!!. Der gik så bare lige 10 år fra jeg købte smuksakken, til jeg fandt det perfekte sted til den. Selv alle de dumme bemærkninger har totalt overgivet sig. SMILEY!!!!!