15-05-2017

Antik håndsmedet juletræsfod, gl. loftlampe og afbarket træstamme

Ja - det var, hvad jeg fik ud af disse ting. Juletræsfod og loftlampe købt på genbrug. Afbarket træstamme fået foræret. Ledning, fatning og strips (til fastgørelse af ledning) samt pære er helt nyt. Valgte at stripse ledningen fast på selve stammen, da jeg synes, det var synd bare at sno ledningen om den smukke stamme. Ledningen løber langs bagsiden, og er så stripset med tynd tynd strips ved alle "bukninger" i stammen. Foroven - hvor selve glaskuplen hænger, er der kun stripset een gang ca. midt på grenen. Nu kan glaskuplen nemlig snoes op eller ned, alt efter lyst. Jeg er super glad for det fine resultat. Idéen er hermed givet videre.