02-04-2022

"Nyt" skjul til matriklens vasketøj

"Nyt" skjul til matriklens vasketøj - en kongelig garderobe værdi. Den er som ny - skulle blot have en grundig afvaskning og så lige sol-tørres i det fine vejr. Posen indeni - ja det er såmænd yngste barnebarns fordums dynebetræk til hans dyne, som nu er erstattet af en større - og det udgør nu vasketøjskurvens "inderpose". Betrækket havde jeg heldigvis gemt - og det passede næææsten til kurven her. Det var lidt for langt (gad ikke lige forkorte det i længden - men gør det nok en anden dag. Smiley) - men det klares med ekstra ombuk udenom kurven. Bag på syede jeg lige 2 bindebånd i - eet til hver hjørne under låget bagtil. Nu sidder det fine hvide bæk og bølge-barnedynebetræk så fint som foer inden i den meget store, tunge og flotte vasketøjskurv forarbejdet i massiv træ. Vi har altid rodet med vasketøj i hullet under bordet ved siden af vaskemaskinen. Ikke mere - nu ser det godt nok checket ud. Prisen for denne store gedigne sag i genbrugsbutik var - ratadada!!! Kr. 50,00. Jamen for pokker da - nyprisen er lige under Kr. 600. Hold da op hvor var vi heldige. Selvfølgelig skulle den rengøres grundigt - men det er da helt OK. Pånær skidt og snavs - så var den faktisk som ny slidtagemæssigt. Nu står den og shiner nyvasket og klar til at opfylde vores behov for pæn vasketøjs-opbevaring.
Foto til venstre: NEJ - jeg vasker ikke tøj i Sæbebæ - men i Sæbebær. Smiley.