21-09-2021

Tung, skæv og skøn farve

Altså - tænk at man kan komme helt op og "ringe" over et fund på loppemarked. Men det kan JEG!. Denne smukke glas-sag er meget tung (det skyldes nok den skønne turkise klump af glas, den står på) - Men den er lige min farve, og farven er ikke påmalet indeni, som tit ses på farvet glas. Nej denne er produceret i det smukke turkise glas og MED bobler i bunden. Den er vildt smuk - også uden blomster isat. Den kan bare stå i vinduet og lege med sol-lyset, og så er den stadig smuk. Ja - jeg er glad, og den matcher lige mine farver. Den kunne godt ligne en mundblæst sag, da den er lidt skæv (elsker det) - men tror det ikke, for der er ingen "afklipning" af glas i bunden. Det er også helt uden betydning. Hovedsagen for mig var formen, at den er gedigen og at farven IKKE er påmalet, men indfarvet i glasset. Nu er den renset godt af for belægninger fra forrige ejer, og nu står den og strutter af skønhed i al sin enkelthed. Se lige et lysspil der kommer gennem den smukke bund på glasset. Ligner næsten jeg har lagt en lyskæde i (hvad den også kunne bruges til. Smiley). Smuksakken her er købt på loppemarked til den formidable pris af Kr. 5,00.