30-03-2021

Retro genbrug

Nu har jeg jo siddet med brækket ben i flere uger, og plantet i en stol med fri udsigt til vores hedengangne spisebord og genbrugsstole på jernben. Det var egentlig aldrig ønske-scenariet for spisebord og stole - men sådan var det nu blevet. Ønsket var et plankebord - ala de gedigne modeller fra 1970´erne - med 5 cm. tykke fyrretræs-planker og ben ala shakerbordene. Tiden skal jo gå med et eller andet, når man sidder med brækket ben, og ens udfoldelsesmuligheder er stærkt begrænset. Hurra for internettet. Fandt ønskebordet på DBA - lige modellen jeg drømte om og lige i den rette længde: 2,50 meter, så man kan sidde 10 personer rundt om bordet (det er det antal vi er i familien, når sønner, svigerdøtre og børnebørn er samlet hos os, så det var et must, at der kunne sidde 10 personer). Og hvor heldig kan man da lige være: bordet var til salg på Sydfyn, så det var nemt at hente. Så skulle jeg finde 10 komfortable stole, med armlæn, høj ryg og gedigne. Dem fandt jeg hos www.kontorstole.nu - BOP Scan Office APS, som handler med brugte kontormøbler - OG BRUGTE KONFERENCE-STOLE. Lige hvad jeg søgte efter, da jeg ved, at konference-stole har en uovertruffen siddekomfort, er lavet så de holder, gedigent håndværk og godt design. Disse er polstret med blåt betræk (det kan man jo så ikke lige selv vælge farve på, når man køber brugt). Men altså blå er min yndlingsfarve, har sporadisk meget blå i min indretning: Blåt i mine malerier, blå keramik - selv sofaen er petroleums grøn/blå, så farven var for mig helt OK. Ryggen på stolene er simpelthen så smukke, der er INGEN synlige skruer eller skruehuller. Alt er fingertappet sammen på smukkeste vis. Sædet er nærmest svævende, da det slet ikke er monteret på benene bag til. De er simpelthen så lækre, de stole, og man sidder som en drøm i dem. Skidt med at bordet er fyrretræ og stolene er bøgetræ. Jeg købte selvfølgelig 10 stole. Fik dem leveret med fragtmand. Var lidt nervøs for den levering, for de ankom på regnfuld dag, hvor de blev sat på havnen. Al bekymring blev da lige gjort til skamme. Stolene var vrappet totalt ind i vandtæt plast og stod stablet fint på palle. Nøj hvor er jeg glad for min nye spisestue. De stole er jo nærmest som lænestole at sidde i. Jeg har altså IKKE fået dette sæt "i nakken" prismæssigt, på trods af, at det er genbrugsmøbler. Bordet gav jeg Kr. 1700,00 for. Lige i overkanten - men jeg VILLE have bordet i shakerstil, og de er altså ikke nemme at finde brugte i 5 cm. fyrretræsplanker - så jeg måtte betale. Fik det dog snakket 300 kr. ned i pris. Stolene er også købt brugte - men af et firma, som forhandler brugte møbler, så dem betalte jeg Kr. 450,00 pr. stk. for. Hertil skal tillægges moms: Fragten var gratis, fordi jeg kom over et eller andet købsbeløb. Hele sættet har stået mig i Kr. 7.325,00 - altså samlet for både stole og spisebord. Spisebordet skulle slibes ned, og nu er det lige blevet smurt ind i en tyk grød af sæbespåner. Dette skal gøres nogle gange over flere dage - men så kan det bord altså også tåle, at der bliver spildt på det. Her har jeg spisestue resten af mine dage - og jeg er godt tilfreds med den pris, jeg måtte betale, for jeg har fået ønskebordet og de mest fantastiske spisestole. NB: Spisestolene var som nye, da jeg modtog dem. INGEN pletter på stoffet, INGEN afslag på træet. Selvfølgelig med mindre brugsspor forneden på benene - men altså, helt ærligt - det er så lidt, at INGEN lægger mærke til det. Alle der har set sættet her, de tror, det er helt nyt - MEN DET ER BARE GODT GENBRUG. Helt i retrostil fra mine unge dage - og jeg elsker det. Smiley. OBS: Firmaet der sælger stolene er altså værd at besøge, hvis du søger spisestole med god siddekomfort (og du selvfølgelig ikke har noget mod genbrug). Servicen er helt i top, man kan altid ringe til dem, og man får en super betjening og svar på alle sine spørgsmål, - og de har mange modeller konferencestole (og mange kontormøbler m.m.), så deres hjemmeside: www.kontorstole.nu - BOP Scan Office APS er altså værd at besøge. De har tlf.nr. 53 53 44 45, hvis du ønsker at starte med en opringning til firmaet. NB: Jeg plejer altid at vælge "Kun salg fra private" på både Gul og Gratis og DBA. Det var ren forglemmelse, at jeg ikke fik det gjort, da jeg ledte efter stole. Og hvor var det da godt. Ellers havde jeg ALDRIG fundet mine skønne spisestole, da det jo ikke var Privat, de var til salg.