15-07-2019

2 gode fund

Igen var jeg heldig i genbrugsbutik. Superlækker blød bomulds- busseronne i dueblå og hvide striber. Billedet snyder lidt farvemæssigt, den er altså dueblå som vist på højre billede. Den bliver nok sommerens hit til lange bukser. Prisen var Kr. 20,00. Den anden overdel er så charmerende. Den er syet i smørblød viscose, stolpe-lukning foroven i halsen, lidt længere bagpå end foran - og så er den fyldt med sorte heste i galop. Den er så skøn, og super fin til de sorte Masai bukser du ser længere oppe på siden. Overdelen med heste her kostede Kr. 45,00.