04-03-2019

Så fin pude

Meget lækker robust aflang pude - syet i møbelstof, lille tittekant for oven af læder - og et must: lynlås, så betrækket kan tages af og vaskes. Indeni den lækreste tykke bløde dunpude. Lille mærkat med læder-baggrund indikerer, at denne pude i sin tid er indkøbt i Bahne. Farven er grå på den ene side og lys brun-/pudderfarvet på den anden side. Passer så perfekt på min daybed, da farverne her skal holdes i neutrale grålige nuancer med lille anstrøg af andre farver, så det hele ikke bliver gråt i gråt. Pudens mål er 54 x 34 cm, og prisen i genbrugsbutik var Kr. 30,00. NB: puden her ser altså slet ikke ud til at have været i brug nogen sinde - ligner den er helt ny.