24-02-2019

Tupperware!!! - ren retro, eller ...?

Er vokset op med Tupperware.!! - og det ER altså et suverænt produkt - uanset mange griner af min udtalelse. Jeg har stadig Tupperware-produkter som er over 50 år gamle - og det går aldrig i stykker. Og dog - for mange år siden havde jeg en meget brugt Tupperware-skål, hvor låget revnede. Jamen selvom det var 20 år siden skålen var købt, så var der evighedsgaranti, og låget blev byttet uden videre. Jo - Tupperware eksisterer den dag i dag. Prøv at checke deres hjemmeside ud. Nu gaflede jeg så lige en Tupperware brødboks på et genbrugsmarked. Jeg fik altså helt stjerner i øjnene - for denne brødboks er simpelthen fantastisk (ved det - for den stod i mit barndomshjem). Den holder brød frisk - uden at det først skal kommes i plastpose. Bare læg brødet ned i boksen, husk at pifte låget (det er vigtigt - så er boksen nemlig helt lufttæt). Nede i boksen er en rist, som er med til at gøre brødet ikke bliver svedig. Prisen var Kr. 20,00 - og så var der sørme lige 50% rabat. Venner !!!! Kr. 10 for denne lækre sag. Bare ærgerligt den ikke er rød, da det er farven på mit grej i køkkenet - men pyt, brødet er nok ligeglad. Ja - Tupperware er dyrt at købe fra nyt - men med evighedsgaranti, så er det en god investering, og jeg kunne da sagtens finde på at købe nogle af deres lækre bøtter via hjemmesiden. Bl.a. fik jeg kik på en lækker sag, hvor du kan lave maden i, putte den direkte i fryseren, og senere tage bøtten direkte fra fryseren og sætte i ovnen. Check selv deres hjemmeside ud.