11-10-2018

Opsats med glas-indsats

Fandt da lige over denne MEGA GIGA store og flotte "sølv"-opsats med "indlagt" løs fasetsleben glasskål med helt enkel bølgekant. Der er de smukkeste enkle indgraveringer hele vejen rundt på selve opsatsen - og HELT uden skår i glasset eller buler i opsatsen. Den er helt fantastisk stor og smuk. Kan allerede se den blive pyntet med mos, kogler, svampe og røde æbler til jul. Indtil da må den nu stå på spisebordet pyntet med små græskar (som altså kan fås hos Avernakø Købmand til den formidable sum af Kr. 2,00 pr. stk. Her kan alle da være med). Denne sølvopsats er altså virkelig stor - her ligger 10 mellemstore pyntegræskar oppe i den, og der kunne godt være 3 mere. Selve opsatsen incl. flot fasetsleben glas-indsats kostede i genbrug Kr. 100,00. Lykkelig for mit smukke genbrugsfund her.