09-02-2018

Bakke og hatte i flet

Skøn STOR flettet bakke - 50 x 45 cm - for Kr. 10,00. Den vil være super til malede sten i min lille staldbutik, så det var et rigtigt godt køb for mig. Ja den stod nærmest og kaldte på mig i en genbrugsbutik. Den er fuldstændig som ny og ingen steder gået op i flettet.
Så skal min mand og jeg til fastelavnsfest og skal selvfølgelig klædes ud. Min mand som bondemand alá fra Matador og jeg skal være fugleskræmsel. Vi manglede lige hattene - og dem fandt vi sørme i en genbrugsbutik. Stor fin sort flettet hat til min mand, og fin stråhat til mig. Hattene kostede kun Kr. 10,00 pr. stk. Det behøves altså ikke at koste en formue at blive klædt ud. Smiley. (Det færdige udstyrsstykke til fastelavnsfesten vil blive vist på siden Blog, når vi når dertil).