17-12-2017

UHA! - dyr sag

Måske gav jeg lige i overkanten for denne mega smukke og meget store trommedåse. På låget er noderne til champagnegaloppen trykt. Fik af vide af sælgeren, at den for mange år siden blev givet til en tivoligæst, som kom som gæst nr. et-eller-andet gennem Tivoli´s tælleapparat i København. Dåsen her har patina - men på den charmerende måde. Den er altså MEGEt stor, så foruden vores rigtige juletræ, så kommer der altså et juletræ i denne dåse også. Dåsen kan sagtens bære et træ på 1-1,25 meter højt. Så denne skønne - men DYRE - sag, kommer så i juledagene til at stå i entreen med et lille juletræ i. Her kan den byde julegæster velkommen og samtidig agere skjul for samledåser til vores udendørs lyskæder. Denne tromme-dåse var dyr - jeg har ALDRIG givet så mange penge ud for en blikdåse - men denne måtte jeg altså bare eje. Er I klar? - her kommer prisen!!! - Kr. 250,00. Uhaaa!