23-01-2017

Et godt match fra forskellige genbrugsbutikker

Nu er det altså ikke sådan, at jeg hele tiden køber tøj i genbrugsbutikker. Der kan gå lang tid imellem. Dette sæt er købt her henover efteråret - i 3 forskellige genbrugsbutikker. Bukserne er Slim-line af elastiks cowboystof med en helt uovertruffen pasform. Mærket er Laurie (kender det ikke) med høj talje som jeg elsker, skjorten er meget meget blød og lækker med lange manchetter med masser af små knapper. Den er syet i strækstof, pånær manchetterne som er i kraftig hvid bomuldsstof. Jeg behøver ikke knappe den op, den er lige til at trække over hovedet (jubii). Helt speciel rullet kravekant. Den er meget lækker at have på, og så er den faconsyet. Mærket er Susskind (har aldrig hørt om det). Den super fine, lækre, smørbløde hjemmestrikkede sjælevarmer er et kapitel for sig (se næste foto). Her får I lige prisen for hele sættet: Bukserne kostede Kr. 48,00, Skjorten Kr. 45,00 - og hold nu fast: Sjælevarmeren i alpaca-uld kostede Kr. 15,00. Jeg har vist gjort et scoop her!