18-01-2017

Uldtrøje til Solskinspigen

Fandt denne skønne uldtrøje i den sødeste facon - strikket rundt bærestykke, og næsten ingen sammensyninger. Købte den hos Mødrehjælpens skønne butik på Skibhustorvet i Odense. Det er ren uld og med de sødeste perlemorsknapper. Den er så fin. Pris kr. 65,00 (incl. fin bærepose med butikkens logo - smiley). Den kan holde trunten dejlig varm resten af vinteren og ind i foråret. Hun skal altså også have en hjemmestrikket fra mig - så jeg har lige investeret i 4 nøgler baby uldgarn på tilbud til kr. 140,00. Oveni prisen på garnet skal så tillægges knapper. Så der er altså sparet en hel del ved købet af denne uldtrøje i genbrug. Men alt skal jo ikke være genbrug til den lille tulle på nu 9 måneder, og jeg kan godt lide at strikke, så lige om lidt får hun endnu en dejlig uldtrøje - lækker musegrå, det blødeste babyuld, blot hjemmestrikket og made by farmor. Smiley!