12-01-2017

Retro køkkenhåndklæde

Så flot hæklet retro køkkenhåndklæde og holdt helt i retro-farver. Læg mærke til den helt vild flotte og solide ophængs-strop. Det er hverken forvasket, plettet eller falmet. Det ligner et der lige har sluppet hæklenålen. Jeg er ikke vild med retro-ting, og slet ikke retro-farver. Det skyldes sikkert, at jeg jo har gennemlevet retro-perioden i min ungdom, så dér har jeg været. Meeen! har en nevø, der lige er små 20 år yngre end jeg, og han er helt vild med retro-ting (det er forøvrigt "rensdyret" som fik en retro-juledug i julegave. I kan møde ham her på siden). Han samler på ting til Frk. Bürstner, som er hans nyindkøbte retro-campingvogn. Når jeg lige falder over en lækker retro-sag, køber jeg det til ham. Dette køkkenhåndklæde får han i fødselsdagsgave, og jeg ved, det vil gøre lykke, og at det er helt i Frk. Bürstners stil. Håndklædet er hæklet i tykt bomuldsgarn i rigtig god kvalitet. Den der har hæklet dette stykke retro-guld, har garanteret hygget sig med at hækle det, så det må simpelthen være fyldt med gode energier. Smiley! Og ved I hvad?: Jeg gav den svimlende sum af kr. 5,00 for det i genbrugsbutik.