27-12-2016

Den FEDESTE julebuk

Vi kan her på små-øerne. Hvert år er der et lille julemarked - meget lille, men ret fine ting at købe. I år fandt jeg denne skønne, tykke og gedigne halmbuk - og stor er den altså også. Der hang stadig seddel med "bukke-magerens" navn og telefonnummer under, da den flyttede ind hos os. Den er altså meget - meget flot. Jeg betalte kr. 75 for den - og den er alle pengene værd. Den er slet ikke som dem, der kan købes i butikkerne. Det her er altså godt håndværk - nok det, som i min barndom kaldtes "husflids-arbejde", og det er altså ikke sådan at kimse ad. Det er nemlig ikke fabriksfremstillede ting - ej heller importeret fra fjerne steder. Nix - fremstillet lokalt af dygtige håndværkere og fremstillet med kærlighed til produktet. Det kan altså både ses og fornemmes. God energi. Smileyyy!