27-04-2016

Bemalet træhest, peddigrør og pil

Jeg var lige en tur på genbrug.
Tit efterspørger mine kunder (Stalddørs-butik) af få marmelader/æblemost/hyldeblomstsaft/Goodies til den søde tand pakket som gave. Til det brug køber jeg skønne flettede kurve på genbrug. De SKAL være intakte og HELT rene før jeg fristes til at købe dem. Og er prisen rigtig, så køber jeg alle dem, jeg lige kan finde. Disse fandt jeg rundt omkring i Loppeforum. De virker helt nye, og jeg elsker jo naturmaterialer, så det er så flot at pakke til gave i kurvene. I sådan en kurv kan sagtens ligge 1 flaske most/saft og hygge sig med 3-4 glas marmelade og 1 pose Goodies. Det hele pakkes i cellofan og afsluttes med et bånd af rå hørsnor. Det er flot, ser indbydende ud og passer som fod i hose til min "forelskelse" i naturmaterialer og genbrug.
5 stk. skønne kurve i henholdsvis peddigrør og pil - og så faldt jeg også lige over en sød, massiv træhest til min hesteglade svigerdatter - hele baduljen for Kr. 52,00. JU-HUU!