Genbrugsfund

19-09-2022

Bolig til matriklens brød - brødbox af fineste karat. Og den er mega rummelig. Ingen brugsspor overhovedet. Købt i genbrugsbutik for Kr. 50,00. Kan se det også er prisen, hvis den købes brugt på f.eks. DBA - men så har jeg da i det mindste sparet fragten ved at finde den i genbrugsbutik. Under alle omstændigheder er jeg svært godt tilfreds med købet - nu er køkkenbordet også ryddet for poser med brød og giver indtryk af "ryddeligt køkken". Smiley.

15-09-2022

Retro bordskånere lavet af det fineste flettede strå - sammensyet i cirkel. Ligner jo nærmest fint sammenlagt tov-værk på de store træskibes dæk. Absolut INGEN brugsspor og farverne er lige mig. Jeg er vild med dem. De sender mig direkte tilbage den glade ungdom, hvor jeg lige var flyttet hjemmefra, og skulle indrette mit første hybel. Da havde jeg også sådanne bordskånere. Dejlige glade minder dukker op her mange år efter - bare ved at se på dem. Smiley. Købt i genbrugsbutik for Kr. 5,00 pr. stk. (Ja-Ja - ved godt vi lige er i småtingsafdelingen for gode genbrugsfund - men det par her ER jo GODT genbrugsfund).

22-08-2022

Ovnfast and - paté-form, grattin-form, kartoffelskål, slikskål, serveringsskål til varme pil-selv-æg. Denne andeskål er stor, dyb, ildfast - og så fulgte skønneste kurveflet med i købet. Og så er det kurveflet helt rigtigt udformet, når det skal virke som bordskåner til varm skål: skålen hviler ikke i bunden af flettet, men hviler på overkanten af flettet, så der er luft fra skålen´s bund og ned til flettet i bunden. Helt perfekt udtænkt. Genbrugsfund fra min lille ø´s mange genbrugs-steder.
INGEN brugsspor overhovedet.
Pris for denne smuksak var Kr. 30,00.

18-04-2022

Den finest serviet vogn - fundet på loppemarked til Kr. 10,00. Den er bare så fint malet sandfarvet, og alt er lavet i træ. Trækstangen sidder så godt fast, at den kan stå af sig selv i alle positioner mellem bordplade og vognens rækværk. Nu er det gul-ternede bånd pillet af og vognen er grundig vasket i sæbevand. Den trængte gevaldigt. Den er hjemmelavet, kan jeg se - og det er kun et plus i min verden. Nu står vognen og fungerer som serviet vogn. Ved borddækning kommer vognen simpelten på bordet, og så kan man jo sende vognen bordet rundt/eller fra den ene ende af bordet til den anden, måske skråt over til dem på den anden side af bordet. Den kører glat og fint afsted, så nu er det ingen sag at få sin serviet leveret lige til ens tallerken. Måske du ønsker salt- og peberbøssen - jamen de kan begge også være på vognen sammen med servietterne. Det kaldes så samkørsel. Smiley.

18-04-2022

Manglede lige en billedramme til indramning af billetter fra TIKKO til foredrag, da oplevelsen er gave til vennepar som fylder rundt, og jeg synes, det ser pænere ud at sætte billetterne ind bag glas og ramme, når gaven skal overrækkes. Jeg købte 2 rammer med de fineste akvarel-billeder i. De kostede pr. stk.- incl. kvalitets aluramme og fint akvarel billede - den nette sum
af Kr. 5,00 pr. stk. Jeg købte altså begge rammer, da jeg tit lige står og mangler sådan en sag, når vi skal give pengegave, hvor pengene kan foldes fint bag glasset, eller som her - billetter til foredrag. Nu er rammerne blevet skilt ad, vasket og glasset er pudset, døde "svededyr" bag glasset er fjernet, de fine akvareller er gemt - og nu er billetterne fra TIKKO kommet bag nypudset glas og i nyvasket ramme. Nu binder jeg lige et fint silkebånd langs højsiden, hvor gratuleringskort lige fæstnes til - så er lækker gave klar til at blive nydt 8 dage efter festen. Blandt ønskerne stod der "oplevelser" - så selvfølgelig får de oplevelser. Smiley. N.B. digitale blomster har jeg tilført billetterne med vilje, for ikke at vise personlige opysninger. Smiley igen.