Blog om alt mellem himmel og jord

16-05-2022

Lidt familie-reklame. Smiley. Har du brug for team building, træ-klatring eller lære at sejle kajak - ja i det hele taget lyst til spændende og sjove outdoor events - så kontakt More Outdoor.dk. Om det er i firma regi eller til privat event - så er her garanteret oplevelser for ALLE. Både for de vovede og de ikke så vovede. ALLE får en fed oplevelse. Det er en familie-relation, som driver firmaet More Outdoor. Uddannelsen og de forskellige certifikater til bl.a. træklatrings-instruktør og kajak-instruktør er i hus - og dermed også den professionelle tilgang og sikkerhed omkring de ønskede oplevelser til lige netop dit event, team building for dine medarbejdere eller din private sammenkomst. Sikkerhed er højt prioriteret. Vi holdt juleaften med indehaveren af More Outdoor ( ja-ja - det er jo familie) - og det blev en uforglemmelig juleaften med masser af sjove opgaver og team-building events indbygget inden julemiddagen og senere på aftenen (og - NEJ - vi blev altså ikke lige juleaften tilbudt at blive hejst højt op i et højt træ - ej heller ud på havet og lære grønlænder-vending i havkajak - Smiley). Min familie spænder aldersmæssigt fra 4 år til over 80 år, og ALLE deltog i løjerne og morede sig. Det blev en uforglemmelig juleaften for os alle.
More Outdoor.dk kan bookes - så det er da bare med at komme igang med udendørs oplevelser og team-building for oplevelses-hungrende i alle aldre - eller som team-building for dine ansatte. More Outdoor.dk - Smiley.

13-05-2022

Mon H.C. Andersen blev inspireret til at skrive eventyret "Fyrtøjet" på min lille ø ????. Selvom blæst og regn fyger hen over lille Avernakø - så er det stadig dejligt at vandre en tur. Her er -
trods regn og blæst - den smukkeste udsigt ud over havet mod Fyn, og ----- hvis man trænger til lidt spænding på vandreturen, så kan man jo altid lade sig føre ind i H.C. Andersen`s eventyr "Fyrtøjet". Man kan jo næsten forestille sig soldaten kravle ned i de hule poppeltræer, og næsten - kun næsten - ane heksen aftegnet i træstammen til højre på foto. Smiley

13-05-2022

Så skal vi til bryllup - og se lige hvad afslutnings-ordlyden er, når en Bornholmer og en Fynbo har fundet kærligheden og skal giftes: Tjøs og kærli`he`. Jeg elsker det, og jeg glæder mig til at fejre Jeres "Ja" til hinanden, I 2 søde mennesker.
Hjerte Hjerte Smiley

10-05-2022

Snart kan vi drikke ø-produceret lækker øl - her er ihvertfald starten på at kunne mødes over et glas øl i "trekanten ved vejknækket" = hvor Hovedvejen og Skallevej deler sig. Her åbner - forhåbentlig inden ret længe - øens eget lille Bryghus, startet op af søde ihærdige unge tilflyttere. Navnet på øllet er indtil videre hemmeligholdt, men jeg VED øllet smager godt. Sidst jeg nød en af deres øl i haven, som danner en trekant mellem Hovedvejen og Skallevej, da havde den en skøn smag af karamel. Lige om lidt kommer disse unikke møbler til at stå i den lille trekantede have, og klar til at tage imod besøgende, som hungrer efter godt lokal øl på en varm sommerdag (kan også nydes på kølige dage - så tager man bare varmt tøj på og et tæppe over sig. Smiley). Disse 2 turister har lige godkendt møblementet. "Dejlig siddeplads - men eftersom der ingen øl blev serveret, så tager vi færgen hjem igen". Dette blev sagt med et smil og med lovning på, at næste gang de besøger Avernakø, så skal der drikkes øl i Gustav og Annes have. Vi er helt vilde med deres projekt - vi glæder os til at nyde en kold øl hos dem - vi er SÅ glade for, at formaliteterne ( stort set alle) er faldet på plads.
OG - vi er SÅ glade for at I ikke gav op i processen med tilladelser m.m., for det er altså ikke altid nemt at få tilladelserne i hus til at udføre sine ambitioner erhvervsmæssigt på vores lille ø (og sikkert mange andre steder). Kære Gustav og Anne!!! Hjertelig tillykke med det hele. Se nu at få de unikke møbler fra firmaet Træls sat op i Jeres have, få brygget noget øl - så kommer vi ilende - og "hvor der er godtfolk - kommer godtfolk til" - så I kan kun få succes med Jeres micro bryggeri. De små ø-samfund er altså fyldt med iværksætteri. OG VED I HVAD!!! Avernakø har altså lige nu boliger til salg, hvor nye iværksættere kan udleve store drømme. Check selv ud på nettet. Smiley.

10-05-2022

Gammel kjole bliver næsten som ny, når der lige tilføres lidt DIY accessories. Så spares der lige på budgettet, i forhold til at købe ny kjole. Købte en stak perler - matchende kjolen selvfølgelig - med ALT hvad der hører til, for at kunne kreere sine egne Boho-armbånd. Så var det bare om at gå i krig som smykkedesigner. Skal altså lige sige, at det IKKE er billigt med de der perler m.m. - men dog billigere end at købe ny kjole. Smiley. Nu er jeg klar til fest med gode venner - i min gamle kjole, men med nye Boho-armbånd til at pifte den gamle sag op. Fandt lige en charms til at hænge i armbånd. På den står "Laugh". Det er ski da et fedt statement at smykke sig med. Smiley.