18-10-2022

Vaskemaskinetromle-brændekomfur-bål

Vaskemaskinetromle-brændekomfur-bålmad. Her koges rodfrugtsuppe. Rionet fungerer som grydeholder. Gryden er fra Bon-Fire og den passer perfekt ned i hullet på den vaskemaskinetromle. Men i dag koger jeg suppen, hvor gryden står på rionettet - OVENPÅ vaskemaskinetromlen. For - og nu tror du nok, at det er løgn, det jeg nu skriver, når du kikker på al den ild på foto til venstre, men altså - jeg kan bedre styre det, så rodfrugterne ikke brænder på. Men kunne da godt bruge en "skru-ned-for-blusset-knap". Det er der så ikke liiiige på min model her. Smiley. Når jeg skal kikke til rodfrugterne, for at se om de er møre - så har jeg denne krog-tingest til at løfte låget af gryden, samt løfte hele gryden fra bålet (gryden har hank). Det er altså vildt hyggeligt at lave bålmad her en blæsende og grå efterårsdag, og nu er der kogt 10 liter rodfrugtsuppe på denne geniale vaskemaskinetromle-brændekomfur-bål - købt og kreeret af øens smed. Jeg elsker den og har brugt den utallige gange både til madlavning og som hyggebål-kæmpe-lanterne i haven - både sommer og vinter. Nu har denne geniale tingest genereret varme til kogning af 10 liter rodfrugtsuppe, som fryses ned i 1-liters frysebøtter. Så har vi nem, hurtig og sund suppe til dage, hvor vi er sent hjemme. Piiift: Lur endelig denne geniale bål-tingest af. Er du snild på fingrene, så kan du måske "gøre den efter". Ellers må du et smut til Avernakø og bestille een af øens kreative smed. Smiley