04-08-2022

Vindstille, høj luftfugtighed og mega varmt

Vindstille, høj luftfugtiged og mega varmt - så må man godt tage en slapper i hængekøjen med en god bog. Specielt når man har sørget for at alle havens dyr har fået fyldt vand i deres skåle. Det er både fugle, pindsvin og diverse flyvende insekter, som er vildt tørstige. Har lige set en bi som sad og drak af en dråbe vand på vores udendørsbruser - dråben hang fra bruserhovedet.Derfor er der nu sat vandskåle ud til insekterne - også bierne - i vores stykke med engblomster. Så nu ligger jeg med god samvittighed og slapper af i den stegende varme, medens en solsort - lige ved siden af hængekøjen - sidder og smæsker sig i et nedfaldsæble (som vi selvfølgelig lader ligge, så havens fugle m.m. kan slukke tørsten i æbler). Aftensmaden: lækker KOLDSKÅL med kammerjunkere.