24-07-2022

Nåhh!! - her er forklaringen

Nåhh!! - her er forklaringen. Det er Kunstforeningen Avernakø/Korshavn´s kunstneriske indslag sommeren 2022. Hvis du vil vide mere om Fisketræernes Ø - så læs den fine beskrivelse af liiiige vores fisk i vores have. Der knytter sig nemlig en fin historie til hver fiskefamilie, som er ophængt overalt på både Avernakø og Korshavn. På kortet her (og alle steder) er en optegnelse af steder, du kan finde tegn på, at vi nu er på Fisetræernes Ø. Læs historierne for dine børn - det er vildt søde eventyr om Fisketræernes Ø - og gå på jagt rundt og finde alle de steder, der er fisketræer - det er mange steder. Husk - du er jo på Fisketræernes Ø. Velkommen til. Smiley. Jeps: efter ophængning af vandmiljøer i æbletræerne hos os, sad vi selvfølgelig lige og fik chips og Rosé vin i haven med udsyn til 2 store fisketræer. Jeg elsker det - alle de sjove kreative indslag på øen, der gør os alle lidt gladere, og får os til at smile mere. Manden min har fået ret lange arme af at save fisk, flyvefisk, gopler og søstjerner, og det samme har genbo længere nede af vejen også. Han har også savet vand-dyr til den store guldmedalje. Smiley.