18-07-2022

Korshavn Gamle Røgeri

Korshavn Gamle Røgeri er atter åbnet. Nye indehavere, ny energi og ny lækker røgeri-butik med mega lækre røgede fisk. Jeg købte en røget makrel-filet - og se lige et måltid mad der blev ud af den - vel og mærke til 2 personer. Mums med nye kartofler. citron, mayonaise, æg, masser af purløg, tomat og agurk - det hele arrangeret ovenpå et stykke groft rugbrød. Der er andre varianter af røgede fisk at købe på det lille røgeri, hvis røget makrel ikke lige er noget for dig. Her i sommerhalvåret ryges hver onsdag og lørdag kl. 15, så rammer du Avernakø een af de dage, så lej en cykel (hvis du er på gå-ben) og spurt ud over Drejet fra Avernakø til Korshavn. Et godt stykke ude på højre hånd finder du det fine skilt ved vejen visende ned til Korshavn Gamle Røgeri (som forøvrigt blandt mange andre fine ting, også sælger de sødeste T-shirt med fisketryk og teksten Avernakø. Ikke reklame-T-shirt for røgeriet - men som et statement om, at fisk er lækkert). Lad en middag/frokost stå på røget fisk fra Korshavn Gamle Røgeri (hvis du er til røg-varer) - du vil elske det og komme igen og igen og igen og igen og ......... Piiffft! Jeg gav Kr. 28,00 for en halv røget makrel-filet - og garneret med kartofler og grønt, så var her altså rigeligt til 2 personer).