16-07-2022

Nyt fra øens opslagstavle (læs Avernakø)

Veterantraktordag! Kom og oplev en herlig dag med de flotteste (og fint pyntede) veterantraktorer og slut dagen af med havnefest. Billetter til havnefesten kan købes på stedet, er jeg sikker på - og stedet er Avernakø Havn. Øv vi ikke kan deltage i det herlige veterantraktor-træf-optog. Vores gamle dame af en Massey Ferguson årgang rigtig mange år tilbage i tiden (midt forrige århundrede tror jeg) er blevet lidt sløj her på det sidste. Hun skal til traktor-doktoren, få stillet en diagnose og hurtigst muligt i behandling, så hun kan komme ud at køre igen. Lige nu tager hun en slapper i laden. Men nu ved I det!! - Veterantraktordag og Havnefest på Avernakø - samme dag, og tidsmæssigt lagt på skema, så begge oplevelser kan nåes i streg efter hinanden. Piiffft! Billetter til Avernakø kan bookes på Ø-færgen.dk - (det er jo lige op til en week-end alt dette foregår - så du kan jo lave en kombi med Ø-hop både til Avernakø og Lyø. Masser af overnatningsmuligheder på begge øer). Sejllads mellem øerne er gratis, bare du tager en direkte afgang øerne Avernakø/Lyø imellem. Du må IKKE runde Faaborg - så har du brudt billetten med Ø-Hop, og så skal der betales for at fortsætte til næste Ø. Bare lige til oplysning. Smiley