29-06-2022

Man kan da heller ikke forlade matriklen ....

Man kan da heller ikke forlade matriklen for at tage på 1 uges oplevelser i det sønderjyske, uden at roserne holder fest. Dette syn mødte os, da vi atter var hjemme på matriklen! Roserne er festklædte - godt fuldt op af hortensiaerne, som nok skal oppe sig, hvis de skal følge trop med deres naboer - roserne. Altså: her bliver ikke gødet, ej heller nurset eller nænsomt beskåret - eneste omsorg de roser får er verbale. Jeg fortæller dem HVER DAG hvor fine de er, og hvor skønt de dufter. Det er åbenbart alt, der skal til, for at få de smukkeste og frodigste roser (godt hjulpet på vej af fed lerjord, som roser jo elsker, og som Avernakø har i overflod). De roser får lov at leve deres helt eget liv, på de præmisser, de har på voksestedet. Om efteråret bliver de alle (også søjleroserne) skåret med en benzindreven motor hækklipper. De hvide roser står i en "kravlegård" smedet sammen af rionet, og de bliver simpelthen skåret ned til "kravlegårdens" højde. Søjleroserne gror indeni/op ad en "konisk rompe" - og de beskæres helt ind til stativet. Stativerne er fremstillet af træ, og har nok fungeret som god støtte til de pink roser i 12 år. Nu er de ved at rådne og blive vakkelvorne, så inden næste års rosenfest, så skal der laves nye romper. Stadig koniske og stadig høje - men nu skal de smedes af jernstænger. Så er vi ovre problemet med træstativer, der rådner over år, og kan mange år ud i fremtiden fortsætte med at nyde rosenfesten foran vores smukke smukke, gamle gamle, skønne skønne, charmerende og IKKE snorlige hus, som forøvrigt er fyldt med god energi. Huset er bygget i 1850, og må have været beboet gennem tiden af lykkelige øboere, da det er fyldt med god karma og har masser af sjæl og gode vibes. OG må da sige, at det hus ældes med ynde. Elsker det hele. Smiley