26-06-2022

Tænk sig - den er uønsket i den danske natur

Tænk sig - den er uønsket i den danske natur. Den forsøger ellers af al magt at indynde sig. HELE Avernakø havn duftede helt vildt - det var ren nydelse at trække vejret, og det var denne hybenbusk, der parfumerede hele havneområdet med sin berusende duft. Smiley. Stakkels hybenrose. Du er uønsket selv om du er smuk, dufter helt vildt, og når sensommeren kommer, frembringer du de flotteste hyben, som der kan laves marmelade af - eller også hybenpulver, som er vitaminrig kosttilskud. Jeg nyder alle hybenrosens egenskaber, og i min verden er den hjertelig velkommen. (UPS! - nu bliver jeg nok upopulær i visse kredse - men det ændrer altså ikke på mit synspunkt på denne gavnlige smuksak, som har så meget godt at byde på. Breder den sig for meget - jamen så kan den vel holdes nede, som så meget andet uønsket bevoksning holdes nede). Smiley