27-05-2022

Kør forsigtigt - her er børn

Kør forsigtigt - her er børn. Der er begyndt at komme rigtig mange børn til Avernakø - i nærmest alle aldre, og trafikken på øen er blevet markant forøget, både i antal og fart. Så er det altså rigtigt godt at stille et blikfang udenfor sit hus - helt ud til vejen, så ALLE kan se, at her er børn. SÅ SÆNK FARTEN OG VÆR OPMÆRKSOM kan påtales både med skiltning og f.eks. som her en 3-hjulet cykel sat helt ud i vejkanten udenfor ens hus. Det er altså en virkningsfuld måde at bede trafikanterne om at vise hensyn, for her er børn - også på vores meget smalle og små veje, så kør langsomt. Jeg har set disse markeringer flere steder på fastlandet, og det er altså en vild god idé, sådan at sætte legetøj ud i vejkanten. Så ved trafikanten, at her skal køres langsomt, for her kan et barn pludselig komme ud på vejen. Jeg tror da lige, jeg vil anskaffe mig et lignende køretøj, som sættes ud i vejkanten ved vores bolig, når de yngste børnebørn er på besøg. Så er her ihvertfald markeret "HER ER BØRN - KØR LANGSOMT".