23-05-2022

Når finanserne ikke liiige tillader køb af smuk grøn Morgan 4/4 (med kaleche)

Når finanserne ikke liiige tillader køb af smuk grøn Morgan 4/4 (med kaleche selvfølgelig) - så kan man da altid male sin postkasse Morgan grøn. Som sagt så gjort. Det "smager" da lidt af "fugl". Smiley. Jeg elsker denne grønne farve - og da vores postkasse efterhånden havde haft sin glansperiode, gik jagten ind på at finde ønske-postkassen i grøn, og gerne ny. Juhu - fandt den på nettet - men den var ALT for dyr. Nu blev den gamle sag pillet ned, for nu skulle den altså få sin nye glansperiode - bare som Morgan grøn af slagsen. Jeg havde erstatnings-postkasse stående. Den blev stripset fast på min skønne vintage jernstol - og den blev altså også lige stripset fast til rosernes kravlegård, for jeg ved den stol er i høj kurs. Nu var den ihvertfald garanteret fast adresse på matriklen, medens den gamle postkasse fik en overhaling. Postkasse uden navn - den går jo ikke, så sten med navn og flower-power-blomster-drys blev lige kreeret og lagt løst ovenpå vores midlertidige postkasse. Blev liiige lidt i tvivl, om dette set-up skulle være permanent, for det er ret charmerende med den gamle jernstol halvvejs gemt i en rosenbusk - agerende postkassestativ. Men neeejj - den gamle postkasse blev så flot i sin nye Morgan-grønne farve, så den vandt kampen om at være postkasse på vores matrikel. Navnestenen fik nyt liv blandt alle mine kuglesten - i godt selskab med en stor hjertesten, som giver den gas i sit guld-dress. Nu ligger de begge og pynter i betonfade ved vores hoveddør i godt selskab med de meget smukke kugle runde sten i alskens størrelser. Ingen grøn Morgan 4/4 til fruen i denne omgang - men nu har jeg da i det mindste en Morgan-grøn postkasse. Nogen gange må man nøjes. Smiley. Nu fik jeg "ny" postkasse for 2 x grøn Morgan grøn spraymaling som stod i ca. K. 100 sammenlagt. Billigt i forhold til den postkasse, jeg havde set mig lun på. Den kostede nemlig omkring kr. 2.000 - så - juhu - her blev da lige sparet en klat penge. Hertil kommer så klistermærker til at "skrive" navn på postkassen. Piifft!!! - Ved I forresten, at Morgen 4/4 første gang blev produceret i England det herrens år 1936, og at den stadig produceres. Morgan 4/4 er den bil, der har haft den længste produktionstid i verden.
Så ved I det. Smiley.