10-05-2022

Snart kan vi drikke ø-produceret lækker øl

Snart kan vi drikke ø-produceret lækker øl - her er ihvertfald starten på at kunne mødes over et glas øl i "trekanten ved vejknækket" = hvor Hovedvejen og Skallevej deler sig. Her åbner - forhåbentlig inden ret længe - øens eget lille Bryghus, startet op af søde ihærdige unge tilflyttere. Navnet på øllet er indtil videre hemmeligholdt, men jeg VED øllet smager godt. Sidst jeg nød en af deres øl i haven, som danner en trekant mellem Hovedvejen og Skallevej, da havde den en skøn smag af karamel. Lige om lidt kommer disse unikke møbler til at stå i den lille trekantede have, og klar til at tage imod besøgende, som hungrer efter godt lokal øl på en varm sommerdag (kan også nydes på kølige dage - så tager man bare varmt tøj på og et tæppe over sig. Smiley). Disse 2 turister har lige godkendt møblementet. "Dejlig siddeplads - men eftersom der ingen øl blev serveret, så tager vi færgen hjem igen". Dette blev sagt med et smil og med lovning på, at næste gang de besøger Avernakø, så skal der drikkes øl i Gustav og Annes have. Vi er helt vilde med deres projekt - vi glæder os til at nyde en kold øl hos dem - vi er SÅ glade for, at formaliteterne ( stort set alle) er faldet på plads.
OG - vi er SÅ glade for at I ikke gav op i processen med tilladelser m.m., for det er altså ikke altid nemt at få tilladelserne i hus til at udføre sine ambitioner erhvervsmæssigt på vores lille ø (og sikkert mange andre steder). Kære Gustav og Anne!!! Hjertelig tillykke med det hele. Se nu at få de unikke møbler fra firmaet Træls sat op i Jeres have, få brygget noget øl - så kommer vi ilende - og "hvor der er godtfolk - kommer godtfolk til" - så I kan kun få succes med Jeres micro bryggeri. De små ø-samfund er altså fyldt med iværksætteri. OG VED I HVAD!!! Avernakø har altså lige nu boliger til salg, hvor nye iværksættere kan udleve store drømme. Check selv ud på nettet. Smiley.