29-04-2022

I fællesskabets navn

I fællesskabets navn - og ved fælles hjælp, så bliver Avernakø Forsamlingshus gjort fint rent (vi har også et vildt smukt vandkants-forsamlingshus på Korshavn - forbundet med Avernakø med dæmning), men lige lørdag den 30.04.2022 er det Avernakø Forsamlingshus, der skal pusles om. Sandelig om ikke også søndagen er besat i fællesskabets navn - da er der arbejdsdag på havnen, så den også står skarp og ren til sommerens sejler-turister, som så småt er begyndt at anløbe vores lille hyggelige havn (og JA - tilsvarende lille hyggelig havn findes også på Korshavn. Smiley). Vores week-end er ihvertfald besat af - ved fælles hjælp - at gøre klar til kommende festivitas i forsamlingshuset og være klar til at modtage sommerens glade sejlere på havnen. Og det der med fælles arbejdsdag og fællesspisning efter endt dont - ja det er helt vildt hyggeligt også. P.S. Bliver du lidt hook på at bebo vores lille perle af en micro-ø - Avernakø/Korshavn - jamen så søg på nettet efter bolig. Flere skønne muligheder er til salg lige nu. Smiley