16-04-2022

Dejlige Faaborg

Besøg den gamle købstad Faaborg på Fyn. Her er mange spændende butikker og gallerier, lækre caféer og spisesteder. I påsken kan du nyde en slapper i gyngebænke midt på en påskepyntet torv. De smukke gyngebænke står på torvet hele året - også når påskepynten bliver fjernet. Ja - Ja - du kan altså også få en hestevogns-tur gennem den gamle købstad. Lige i dag var der laaang kø ved opsamlings-stedet (byens torv) - for byen vrimlede med turister og herboende. Der blev handlet i byens spændende butikker, byens cafeér var proppet med gæster og lyden af hestehovene mod de toppede brosten, lagde en vildt hyggelig stemningstæppe over denne solrige forårsdag i påsken. Faaborg ER et besøg værd om enten du vælger et een-dagsvisit eller booker overnatning i byen. Så fik du også tid til at opleve Svanninge Bakker og den meget smukke natur, der omgiver kystbyen. (Piiift!!! - så kan du måske også lige få tid til besøg på øerne Bjørnø, Lyø og Avernakø. De besejles nemlig alle 3 med færger fra Faaborg Havn. Bjørnø har sin egen lille færge, som ikke medtager biler. Lyø og Avernakø besejles af samme færge - så de kan faktisk besøges med et ø-hop, hvor sejladsen mellem øerne er gratis (altså du sejler fra Faaborg og stiger måske af på Lyø. Når du har gået rundt på Lyø, så tager du færgen til Avernakø - uden at anløbe Faaborg, d.v.s. afgang fra Lyø til Avernakø (eller omvendt) skal være direkte mellem øerne, UDEN at færgen anløber Faaborg. Fra Avernakø kan du tage færgen retur til Faaborg) Og så vupti - er dagen gået med et dejligt ø-hop på øerne Lyø og Avernakø. Tag en overnatning mere og smut så en tur til Bjørnø også. Oplevelserne står jo nærmest i kø med udgangspunkt fra Faaborg. Det er da bare om at komme afsted. Smiley