21-03-2022

Pengegaver behøver ikke være kedelige

Pengegaver behøver ikke være kedelige - se blot her. Fødselaren ønskede sig hjælp til lænestol, og istedet for at putte pengene i en kuvert vedlagt kort - ja så er her fra genbrugsbutik - fin træ lænestol til et dukkehus. Den er nu blevet malet og dekoreret med stenmaling, og efterfølgende fået 3 lag lak - også skiltet med "Do Not Disturb, som lige er bundet på lille øsken bag på ryglænet. Pengene er lagt "på streg" omkring et stykke pap fra en papkasse, fæstnet med elastikker - og slutteligt alle elastikker gemt under fin silkesløjfe i matchende farve til stolens udsmykning. Malearbejdet på stolen tog en rum tid - men den blev simpelthen så fin. Det er faktisk vildt sjovt at gå på jagt i genbrugsbutikker, for at finde matchende ting til ønsket pengegave - hvor modtageren altså ønsker sig hjælp til specifik ting. Nu er pengegaven her wrappet i cellofan, toppet med fint kort bundet på med silkebånd - og afleveret til fødselaren.