05-03-2022

Lækkerier til garderoben fremstillet af tang

Lækkerier til garderoben fremstillet af tang. Det danske brand OCN WEED fremstiller lækker beklædning af tang og genbruger - til f.eks. badetøj - plastik opsamlet i havet. Min nyerhvervelse her er fremstillet af tang, og den er blød som smør at have på. Stort logo på ryggen indikerer at firmaet (og jeg ved køb af denne bluse) støtter op om at redde havskildpadder og deres afkom fra at miste livet, inden det nærmest er kommet igang, p.g.a. al det plastik-affald vi mennesker forurener havene med. Foran på den varme sag her er trykt fed tekst om brandet OCN WEED (samme tekst som vedhæftede papmærkater også har påtrykt). Jeg er vild med brandet, og ret vild med deres tøj også. OCN WEED hører ikke til i den billige ende, men på den anden side, så har produktionen af deres tøj ikke påvirket vores jordklode på forurenende vis - faktisk det modsatte. Det vil jeg gerne give ekstra for - og da pengene ikke hænger på træerne - så vil jeg også hellere nøjes med mindre indhold i klædeskabet, velvidende at det der er der- det er bæredygtigt fremstillet. Læs meget mere om dette skønne brand på OCN WEED´s hjemmeside som hedder copenhagencartel.com. Piiffft!:. Firmaet støtter SEE Turtles projekt "Billion Baby Turtles". Læs meget mere på copenhagencartel.com. N.B.: OCN WEED forhandles bl.a. hos Flow Living i Faaborg (som altså også er et besøg værd. Ret spændende koncept den butik er bygget op omkring. Det er nemlig både fed butik, café og alternativt behandlerhus. Check selv Flow Living ud på deres hjemmeside som er: www.soq.dk som er en forkortelse af Sustainable Organic Quality). Ellers kan forhandlerliste af OCN WEED´s varer findes på copenhagencartel.com`s hjemmeside. Her er også masser af oplysninger af alle de miljøorganisationer man støtter ved at handle bæredygtigt her. Ja - dette var så dagens "sang" om innovativ og bæredygtig tøjfabrikation fremstillet af havets tang og genanvendt plastik, oprenset af miljøorganisationer fra verdenshavene, forurening af vor klodes havmiljø og om at støtte op om at redde havskildpadder. Jeg er STOR fan af det hele. Smiley. N.B.: Jeg ELSKER simpelthen det oprigtige "Tak" fra havet som vist på dråbeformet mærkat. Hjerte-smiley!!!