21-12-2021

Lys-vandringstur

Lys-vandringstur på Avernakø, hvor vi er på jagt efter øens lysende udendørs kranse og andre smukke julelys i mørket. Se da lige den store lysende fiskestang med dinglende fiskefangst. Den lysinstallation er meget stor, og er sat op ud over vandet i Munke Gadekær. Her på øen dannes mange sjove fællesskaber. Jeg er med i fællesskabet om at gå lys-vandringstur i december måned, og den var jeg så på i går. Det blev en meget magisk aften. Alt var tyst og stille, helt vindstille, ingen trafiklarm, den der store fuldmåne lyste ALT op, som gik vi tur i midnatssolens land. Vi behøvede slet ikke lommelygter for at se og blive set. Meen for en sikkerheds skyld havde jeg lige toppet huen op men en lyskæde. Smiley. Frosten glitrede som diamanter i græsset, og kikkede man op, så glitrede himlen af tusindvis af stjerner, som ses tydeligt her, hvor der ingen lys-forurening er. Og den der store lysende måne, hang som en kæmpe lyskkuppel på himlen. Alt var smukt med smuk på. På vandreturen her lige inden midnat, har vi indlagt et par udendørs pit-stop. Her nydes den medbragte varme gløgg og hjemmebagte ostekiks. Senere på turen nydes varm kaffe og juleknas. Efter næsten 3 timers aftenvandring er klokken på vej mod 23, da vi atter er hjemme. Så er det altså lige så magisk at få tøet de kolde tæer op ved brændeovnen, inden turen går til "Sovstrup". Altså man kan da blive helt høj af den lys-vandringtur på så smuk en aften. Min dag sluttede magisk. Tak kære vejrguder - for at skabe den mest perfekte naturoplevelse, og tak for herlige, sjove og skøre fællesskaber. Statement: Jeg elsker mit ø-liv, og vil ikke bytte det væk for noget som helst i hele verden.