13-11-2021

I love Blåvand

I love Blåvand - og det er der åbenbart mange, der gør. Selv på en grå, regnfuld og blæsende dag er Blåvand og Vesterhavet dejligt. I selve byen summede det af liv, trods blæst, regn og kulde. ALLE butikker havde åbent. Butiksstrøget var julepyntet og folk sad udenfor på restauranter og Pub´er, pakket ind i tæpper, med hue og handsker på - under varmelamper, som var sat op. Havde jeg ikke vidst bedre, kunne jeg tro, jeg befandt mig på et skisportsted oppe i de Norske fjelde. Det var et skønt skue. Vesterhavet trækker ALTID i mig. Smiley. Den store "bunker-hest" reklamerer jo for kærlighed - og går du ind i den, jamen så står der med stor skrift "Love your life". Det er da en skøn reminder at få. Og jeg er jo i mit es på en stormfuld dag ved Vesterhavet. Der er skyllet "guld" op på stranden i hobetal, så jeg fik slæbt masser af drivtømmer og store konkylier med hjem. Mine 3 dage i Blåvand lever helt op til "bunker-hestens" reminder om kærlighed - både det malet udenpå og så sandelig også det, der står inden i bunkeren. Det er jo lige det, ALT handler om. Jeg elsker Blåvand og jeg elsker at blive blæst igennem ved det smukke Vesterhav og jeg elsker at gå på Pub, restaurant eller bare ose i alle de dejlige butikker, der er i Blåvand. Og NEJ!!! - det er ikke vildt dyre luksus-butikker. Alle kan være med. Jeg har gjort mange gode og unikke handler i Blåvand til billig penge. Smiley