13-11-2021

Hvad gør man lige, når børnene vil male

Hvad gør man lige, når børnene vil male, og jeg kun kan finde een malepensel. Så går man da i det kreative mode, og kreerer lige selv en pensel til Prins O, som jo var den, der ingen pensel var til. Materialer: Udtjent tusch fra Prinsesse A´s gemmer, stump af ren karklud, gummibånd og saks. Klippede kort strimmel af karkluden (den type micro-klud, som er no go for miljøet, men som var den eneste jeg kunne finde i skyndingen. Hos mig selv bruger jeg kun hjemmestrikkede karklude - men jeg er jo også så "frelst". Smiley). Klippede små tynde frynser halvt igennem karkluden - altså så der stadig var fast "stof" at vikle omkring tuschen´s skaft, som på skaftet blev fæstnet med elastikbånd. Vupti!!! Så var der malepensel til Prins O - og han lod sig nøjes, for den pensel fungerede. Selvfølgelig fungerede den også til UG med kryds og slange, da han skulle male sine håndflader for at lave aftryk af sin hånd. Smiley. NB: Sådan en pensel her fungerede altså kun for Prins O, fordi han ikke går i detaljer i sine kunstværker. Det gør derimod Prinsesse A - så denne hjemmegjorte karklud-pensel havde ALDRIG fungeret for hende. Hun ville brokke sig gevaldigt og være meget utilfreds med penslens formåen udi af kunne gengive truntens fine detaljerede kunstværker fra tanke til malestrøg. Smiley.