26-10-2021

Ølbrygningskursus - her er resultatet

Gemalen fik jo et ølbrygningskursus i fødselsdagsgave. Skulle afholdes med vores sønner - sådan far/sønner-tid - her på vores matrikel. Kurset blev afholdt i september måned (se indlæg herom via "Oversigt" nederst på siden. Find datoen 13. september med overskriften "Øl-brygningskursus). Endelig er de færdige øl landet hos os. Nu har jeg trykt de smukkeste etiketter - med teksten: Øl brygget af T....., Øl brygget af D...., Øl brygget af J..... 8 etiketter med hvert navn på, for der blev nemlig 8 x 50 cl. færdigbrygget øl til hver (+ ekstra 2 x 50 cl. - som jeg har bestemt doneres til familiens voksne piger til deling. Smiley). Nu skal jeg lige have gemalen til at lave 2 trækasser til hver af sønnerne, som de så kan få deres gyldne dråber leveret i. Ved de glæder sig til at modtage deres øl, som de jo har været med til at brygge sammen med Avernakø´s ny-tilflyttede ølbrygger Gustav Kilander. Gustav Kilander er ret højt rangeret i ølbrygningskredse, og han kan bookes på tlf.: 93 91 18 46. Rigtig god idé som fødselsdagsgave eller som lærerig hyggedag til øl-entusiaster. NB: Jeg viser ikke mine fine etiketter, da jeg har fundet den smukkeste tegning af humle og hvedeaks - og den tegning brugte jeg til øl-etiketterne, velvidende at der jo nok er copyright på sådan noget - så derfor viser jeg dem ikke her. Omvendt - mon det gør noget at benytte den fine tegning indenfor hjemmets 4 vægge her og hos vores sønner og deres familier. Jeg har trykt etiketterne på ganske almindelig fotokopipapir og limet dem på flaskerne med en helt almindelig limstift. Jeg har en skæremaskine, hvor jeg har skåret etiketterne fint lige - alternativt bruges en saks.
Blev du lun på at få et ølbrygningskursus - eller give et i gave, måske julegave!, så kontakt Gustav Kilander på tlf: 93 91 18 46. Hyggelig fyr med svenske aner og en masse viden om duft-noter og den ædle kunst at brygge øl. Smiley.l