12-10-2021

Hav-have, vand-have, muslinge-farm ???

Hav-have, vand-have, muslinge-farm, tang-farm ????? - ja kært barn har mange navne. Dette her er ihvertfald nyeste projekt på Avernakø udi at høste fra havet via en tømmerflåde. Tømmerflåden er SÅ flot bygget, og lige nu indrettet til muslinge-plukning. Lækkert med alle de nye tiltag de skønne unge tilflyttere til Avernakø kommer med. Og ja - lige dette tiltag er der fået godkendelse til. Muslingerne kommer nok til at kunne købes på vores dejlige Havne-café til sommer. Hvis du runder øens hyggelige café, og bestiller muslinger - ja, så ved du nu, hvor de muslinger er plukket fra, og at de har levet et dejligt liv i farvandet omkring Avernakø. Bon Appétit.