05-09-2021

Falsled Strandcamping

Skal til ældste barnebarns konfirmation - og det kræver overnatning på fastlandet. Faktisk 2 overnatninger, da vi ellers ikke kan nå i kirke, da krævede færgeafgang var fuldt booket. Plejer at overnatte hos een af vores sønner - men da ALLE i familien skulle gøres klar til den store dag - sådan badeværelses-kapacitet-agtigt - så ville vi ikke belemre nogen af dem, med yderligere 2 personer, som også skulle gøres klar til festivitas. Men hvad gør det, når man kan booke den sødeste sovehytte. Vi bookede os ind i en sove-hytte på Falsled Strandcamping. Hytten er ca. 10 km2 stor - eller lille - alt efter hvordan man ser på det. Jeg siger 10 km2 stor. Smiley. Altså denne overnatning var da lige mig. Her er kælet for detaljerne. Sol-drevne lyskæder overalt - også ved hyggelig bålplads til fri afbenyttelse for beboerne i hytterne. Der er flere størrelser - men denne var fin for os. Vi havde selv vores egne dyner, hovedpuder og håndklæder med - men for beskedent beløb kan det lejes på campingpladsen, som drives af ungt par med en skøn energi. Fortalte, at det var de gamle hytter fra forrige ejers tid - men at de nu var pakket ind i kærlighed og en gang sort maling. Og det mærkes. Her er magisk. Parret har lavet arealet, hvor hytterne er placeret, om til en eng. Altså smukt enggræs med klippede stier ned til hver enkelt hytte. Alle hytter har overdækket terrasse med stole og bord. Kort afstand til bad og toiletter. Med kort afstand mener jeg virkelig kort - måske 10 skridt fra vores hytte. Toilet og badefaciliteterne er af ældre dato - men her er pænt og rent, Jeg er slet ikke til det fine og fancy på store campingpladser. Falsled Strandcamping er LIGE mig: lyskæder i massevis, mega hyggelig og ikke ret stor, lige ned til vandet. Gåtur langs vandet til hyggelig café på Falsled havn - Café Vandkanten. Her spises godt, her er hyggeligt, sød betjening og du kan vælge at spise på stedet eller få det pakket som take-a-way. Vi valgte det sidste, og tog maden med ned til vores lille hytte, som man altså kan mærke er pakket ind i kærlighed, som ejeren fortalte. Magiske og vanvittigt hyggelige Falsled Kro ligger også lige om hjørnet - så der er spisemuligheder for enhver smag og pengepung. Stedet må være populær, for her i september måned var næsten alle hytter optaget, og nogle fik de mest fantastiske morgenbakker bragt til døren. Vi havde selv købt brød, smør og ost samt medbragt alt til kaffebrygning, så vi var selvforsynende. Hytten rummer både super lækre senge, har indlagt vand, lille minibar-køler som virker som køleskab samt køkkenfaciliteter i lille skala lige til 2 personer (gryder, potter pander, service, krus, elkoger, vinglas, viskestykke, karklud, håndsæbe, opvaskemiddel m.m.). Vil man lave varm mad, kan det så gøres i campingpladsens køkken. Kan på det varmeste anbefale Falsled Strandcamping til overnatning. Er "vores" lille hytte her en tand for lille, så er der altså større udgaver af de smukke træhytter - alle pakket ind i kærlighed. Check selv deres hjemmeside ud. Café Vandkanten på Falsled havn var så småt ved at gå i vinterdvale her start september. De havde kun åbent fredag/lørdag/søndag måneden ud, inden der lukkes totalt ned for vinteren. Så heldige os - vi ankom fredag, så vi kunne få dejlig aftensmad. Lørdag stod i konfirmationens tegn hele dagen, og så var det da dejligt lige at kunne tøffe fra Odense til Falsled og kunne dejse om i den lækreste rigtige seng.
Prisen? - vi gav Kr. 400,00 pr. nat for os begge uden ekstra udgifter til strøm eller bad (som var ganske gratis - fantastisk). Endda ingen ekstraudgifter til rengøring som var incl. Samlet for 2 personer Kr. 800,00 for 2 overnatninger incl. ALT. Nærmest som at komme på en lille miniferie - og dejlig tæt på Faaborg, når vi nu skulle med tidlig morgenfærge retur til vores lille skønhedsplet på landkortet - Avernakø. Falsled Strandcamping på Fyn !!! - I kan lige nå en overnatning, inden de lukker ned for vinteren. Se mere lige herunder. Smiley