05-09-2021

Telegram - diy

Jeg lavede selv telegram til ældste barnebarns konfirmation. Trykte billeder af trunten ud på 220 gr. A4 karton. Jeg redigerede lige alle fotos om fra farve til sort/hvid - men det kan jo gøres som man vil. Foldede papiret på midten - og vupti - så har du et helt personligt telegram. Indeni limede jeg lige en sødt kort på - altså limede kun bunden og siderne fast - så har man lomme til at komme knitrende pengesedler i, når det nu er det ønsket lyder på. Det blev altså et mega skønt og personligt telegram - og jeg elsker den lomme til pengesedlerne, istedet for at bruge clips eller andet. Idéen er til fri afbenyttelse - og kan da lige oplyse, at det ikke er en bekostelig affære at lave. Kræver selvfølgelig en computer og en printer. Derudover er det også ret sjovt at finde de helt rigtige fotos frem, som man vil bruge på telegrammet. Mit her har eet stort foto på forsiden, og en masse mindre på bagsiden. Når det åbnes op - så er der jo dobbelt skriveflade - eller som her - plads til både at lave pengelomme på den ene side og skrive lille hilsen på den anden side. Piiift!!! Digitale blade og blomster sikrer respektfuldt, at truntens identitet forbliver sløret. Smiley.