14-08-2021

Musik hele lørdagen på Avernakø Lystbådehavn

De kreative sjæle bag Avernax Musikfestival står bag et stort arrengament på Avernakø Havn her lørdag den 14. august. Alt er sat flot op: saunatønden med havudsigt (til fri afbenyttelse), flot og kreativ musik-område, stort telt opsat, hvor der er kokke som laver lækker mad over åben ild. Her skal man ikke bestille mad - man kommer bare og køber - liiige til der ikke er mere. Men der plejer at være nok til maaaannnge sultne maver, så bare mød op. Det skulle først koste penge at høre musikken om aftenen, efter jeg er orienteret. Men ak og ve!!!!! Lige i dag - ved morgenfærgen - gik vores færges motor i udu. Der gik simpelthen ild i den. Den er nu tøffet til Faaborg, hvor både politi og brandvæsen tog imod den. Ingen personskader heldigvis - men nu er alle mini-festival-gæsterne afskåret fra at komme til denne herlige musik-dag/-aften på Avernakø Havn. Alle hænger jo fast på havnen i Faaborg: kokkene, musikerne, instrumenter m.m. Håber der findes en løsning på færgeproblemet, så der indsættes nød-færge. Vi må se. Selvfølgelig bliver der sat nød-færge ind (hvor der muligvis ikke er plads til biler) - men det er så synd for Avernax-folkene, hvis hele dette flotte set up ryger i vasken. Og vildt synd for vores færge, at een af motorerne vælger at gå i brand - og vildt godt, at ingen passagerer eller besætningsmedlemmer kom til skade. Udviklingen kan følges gennem dagspressen - så hvis muligheden byder sig, så kik over på vores lille dejlige ø til nogle skønne timer i musikkens, madens og det gode fællesskabs tegn. Måske vi ses!. Smiley. NEJ NEJ NEJ - jeg er ikke afskrækket ved at være øbo, og færgen går i udu - selv ved motorbrand. Der bliver passet godt på passagererne af kompetente ansatte på færgen - så trygheden er stadig helt intakt hvad færge-sejlads angår til og fra min lille ø. Smiley.